Vin for alle, vin ikke for alle og Filippa genfundet
Kære Vinvenner,
ØRNEUNGEN FLYVER IND
Speditøren har lovet Aquilotto 2019 Toscana IgT fra Montalcino Huset Poggio dell'Aquila på lager i denne uge. Udnyt muligheden for at forudbestille til den lavere forudbestillingspris inden vinen er på lager:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=aquilotto
Aquilotto er derfor endnu med i FORUDBESTILLINGER. Fristen for de fleste vine er søndag den 6. november: Schiavenzas Barolo, barbera, dolcetto, Julebasten©, olivenolie m.m.m. Ingen grund til at vente længere:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/
GODE VINKØB (FOR ALLE)
Da begrebet ”supertuscan” blev slidt af for megen trælagring og for høje priser, trådte en ny type toskansk vin ind på vinscenen, en vin med langt mindre fadlagring og langt lavere priser. Den blev døbt: baby tuscan. Små børn vokser og i dag er mange baby tuscans blevet til fuldberettiget DOC.
Et typisk eksempel er Erik Bantis SPINETO serie, som i dag er en Maremma Toscana DOC. I den grandvoksne baby Spineto SILVER er sangiovese den bærende drue med 20% merlot og 10% cabernet sauvignon til at runde vinen af. Spineto Silvers smag og stil vil tilfredstille langt de fleste vinvenner, der leder efter en genuin rødvin til efterår og vinter, når simreretter og rødt kød stilles på bordet:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=Silver
BAG-IN-BOKS
En god vinven spurgte om BIB’bens succes stjal noget fra salget af Pietro Majnonis øvrige Chianti, dem på flaske. ”Det burde og det kunne den godt” svarede jeg ”da kvaliteten er Pietros kendte, men det gør den faktisk ikke: det er lige som, der er to forskellige tidspunkter og lejligheder, hvor den ene type passer bedre end den anden”. BIB’en indeholder 3 liter, dvs. 4 almnindelige flasker og prisen 250,- kr. svarer til 62,50 kr. flasken: lutter lagkage!
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=BIB+3+LITER+Rosso
FLYTTEUDSALGET
I takt med, at lageret tømmes, dukker der altid restpartier, enkelte flasker og dubletter op. Dagens fund er sikkert literflasken med ølkapslen: hverdagsvinen Sangiovese Sacromontino 2023 Toscana IgT fra Charlotte Hortons kyndige hånd. Find den og alle de andre her:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=FLYT24.1
EN VIN IKKE FOR ALLE
Før jeg kaster mig ud i vinhandlerens sjælekrængning, så lad mig takke alle de vinvenner, der har svaret til mit smerteskrig efter Filippa æbler. Ikke fra Gedser til Skagen men fra Federiksberg, Gilleleje til Kalundborg og endda fra Holte, er der kommet så mange gode Filippa, at med "an apple a day" kan vi kan holde hele den danske læge stand på afstand i et år.
De gode æbler, som I ser på åbningbilledet, blev straks brugt til æbletærter, hvortil blev der serveret den vin, der er anledning til dagens udgydelse eller til en snak med mig selv.
Jeg undrer mig over den kontinuerlige strøm af ros, overros, superlativer og overdosis af ros, som importørerne bruger, når en vin skal præsenteres. Jeg er heller ikke selv sky for at snakke for min syge moster, og selvom der er langt mellem scoops, lægger jeg ikke fingrene imellem, når jeg har fundet en vin, der begejstrer mig.
”Er det ikke naturligt? Importerer du vine du ikke bryder dig om? Er det ikke oplagt, for ikke at sige nødvendigt, at beskrive en vin i så rosende vendinger som muligt, når vi, vinvennerne, kun har din beskrivelse at holde os til?”
Jo, selvfølgelig, men rent statistisk kan det ikke være rigtigt, at alle vine er så universelt gode for alle vinvennerne.
”Det er ikke obligatorisk at læse alt det, dine kollegaer skriver….”
”Både ja og nej: den faglige interesse er heldigvis stadigvæk levende og der er flere andre, der importerer gode italienske vine. Dog savner jeg lidt nuancering. Hvor er den vejledende funktion blevet af? Der findes vine som på grund af oprindelse, drue, vinificationsmetode kan smage nok så godt men ikke er for alle. Det er ikke et spørgsmål om pris.
ROSAMUND
Jeg kom til at tænke på det, da jeg smagte Boccadirosa (”Rosamund”), en Malvasia fra Colli Piacentini fra Luretta.
Hvordan burde jeg beskrive den? Hvad skulle jeg fortælle om den? At det er en vin fremstillet med ekstrem omhu? Ja, lige som alle vinene fra Lucio Salaminis Luretta. At den er i ”kontratendens”? Ja, i en region hvor langt de fleste Malvasia, søde eller tørre, er boblende, er Boccadirosa stille.
Hvad mere? Engang jeg har fortalt, at farven er gylden og intens, duften minder om fersken og melon med et strejf af vanille. Smagen er tør/ikke tør med fuldt drøn på en fersk aromatik, hvad så? Skal jeg blive ved med at sige, at denne ufadlagrede vin er blandt de bedste – hvis ikke den bedste - af sin type osv osv?
Her ville filmen knække, fordi Boccadirosa er ikke en vin for alle. Lige så snart jeg har skrevet det, ved jeg at omsætningen vil dale sammen med jeres interesse. Dog sådan er det og det er præcist det, jeg savner i beskrivelserne på nettet: en smule målrettet selvbeherskelse og et mere sandfærdigt narrativ: det er en statistisk umulighed, at alle vine fra alle importører er topvine.
Boccadirosa er den type vin, som vil tiltale de vinnysgerrige, de modige, de vinvenner, der ikke er bange for at udsætte sig for nye oplevelser. Er Boccadirosa en tør vin? Er den en dessertvin? Hverken af delene og begge dele samtidig. Jeg har prøvet den på æbletærten (af Filppa naturligvis!) og på pandestegt helleflynder med tomat, kapers og revet balsamico. Boccadirosa passede fint. For mig og mine medspisere. Hvilket ikke er en garanti for, at alle ville kunne lide den, men nu ved I det.
Ciao,
Carlo
ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER
Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
tirsdag den 29. oktober: LUKKET
onsdag den 30., torsdag den 31. oktober: ÅBENT 14 til 17
fredag den 1. november: ÅBENT 14 til 17
lørdag den 2. november: LUKKET
søndag den 3. november: ÅBENT 13 til 16