Off topic (men ikke helt)

Kære Vinvenner,

0402a

Dengang varede værnepligten i Marinen hele to lange år. Ved toget der skulle føre mig fra Rom til basen i La Spezia, græd mor, da hun gav mig et farvel knus. Far var tavs, lige som lidt pinligt berørt. Han gav mig også et knus og kun sagde ”Stol ikke på folk med hentehår”.

Så: at tage alvorligt én der betaler i overkant af 300.000 dollars for et kærlighedsløst knald, det er for meget. Det er godt at I ikke har mig som statsminister (er det godt ?) fordi jeg ville ikke have ladet mig provokere. Jeg ville ikke engang svare ham. Og ville absolut ikke bruge penge for at forstærke den militære tilstedeværelse på Grønland– kampklar om fem år i øvrigt. Indkøb en snes store Dannebrog og lad Sirius patrulien plante dem der hvor de kan ses. Toldtarifferne ? Lad være med æv-bæv reaktioner og strafgengældelse. Tværtimod: facilitér importen af varer fra USA. Vis, at vi ikke er bange. Stol på kvaliteten af danske produkter. Tumpen, der ville gøre enhver italiensk herrefrisør glad, hverken skal eller må tages alvorligt.

MIT GEBET

Nå, nu er jeg gået over mit gebet men det er da klart at jeg er bekymret. Lige som mange andre danske firmaer, der er bekymret. En handelskrig vil ramme os alle, færre i arbejde, færre penge til disposition for livets gode.

Godt at der er masser af gode og fornuftigt prissatte vine på lager i Nærum. Som for eksempel den røde Ciró Classico og de andre vine fra Caparra & Siciliani fra Calabria. Regionen nyder ikke den samme ry som Piemonte og Toscana men forholdet mellem pris og kvaliteten af vinen er uovertruffent. Prøv at kigge her:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=caparra

Kun en ”advarsel” – som jeg mener jeg har givet før: gaglioppo-druen som er basis for de røde Ciró-vine har, som også andre druesorter, især fra Syditalien, masser af farver som afgives til den unge vin, men den røde farve går ret hurtigt over til mørkere toner: brunlig med orange skær. Det har ingen indflydelse på de røde Ciró friskhed.

FORUDBESTILLINGER

Tiden nærmer sig ( sidste frist er søndag den 23. februar) og jeg glæder mig til….Lambrusco, ja men især til de fine 2021ere, der er på vej: Le Rose Nizza, Barolo, og Barbaresco. Piemonte styrer også med deres topvine i den lavere prisklasse: Dolcetto 2023 og en uhyre fin Nebbiolo 2022:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=FORUD25

MAD

0402b

En lille præcisering: alle de fødevarer der er på lager og alle de andre, der er på vej (oliven, zolfini bønner, pecorino ost, linser, saltricotta til pasta alla Norma, artiskokker osv) er hovedsageligt valgt til at forsøde livet hos yours truly og de utallige børn og børnebørn. Parmigiano Reggiano for eksempel kaldes ”Nonno-ost” (Bedstefars ost) af toårige Alba. Ja, det er aldrig for tidligt at starte med lidt produktkendskab:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/74-foedevarer-mad/#

Ciao,

Carlo

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGERET
Lager & afhentning: Fra 1. januar 2025
Rundforbivej 271 A stuen, 2850 Nærum

tirsdag den 4 februar: ÅBENT 10 til 17
onsdag den 5. februar: ÅBENT 14 til 17
torsdag den 6. februar: ÅBENT 14 til 17
fredag den 7. februar: åbent 14 til 17
lørdag den 8. februar: LUKKET
søndag den 9. februar: ÅBENT 13 til 16.

Next Post Previous Post