Dårlige anmeldelser og en Zen vin
Kære Vinvenner,
Verdens vinproduktion, herunder den italienske, er så stor, at hvert år produceres der ca. en mio. hektoliter mere end der bliver drukket. Der er så mange vine i omløb, og flere kommer til, at efterhånden er der ikke længere behov for den type vinanmeldelser, der tør beskrive en vin på andet end en positiv måde. Det er ok: hvorfor skulle man beskæftige sig med de ”dårlige” vine, når der er så mange af de gode? I øvrigt har videnskaben, i vinmarken og i kælderen, drevet det så vidt, at der ikke længere findes ”dårlige” vine?
Dog både som forbruger og vinelsker kunne jeg godt tænke mig at læse flere beskrivelser, hvor anmelderen fremhæver de negative sider af en vin, hvis de findes. Sådan, bare for at advare køberen.
Nu vil jeg prøve med en af mine egne vine: den købte jeg mange af i sin tid og I har også sat pris på den. Det er en økologisk rosé fra et af Apuliens bedste kooperativer. Druerne er bombino nero og nero di troia. Den perfekte sommerrosé på 12,50%.
Tallet på årgangen, 2020, tænder de første advarselslamper. Har den overlevet sin friskhed? Ja. Farven er dæmpet rosa, ”rosa antico” ville man sige på italiensk. Neutral duft. Altså, den dufter ikke af noget, hverken positivt men heller ikke negativt. Smagen fejler heller ikke noget, forstået på den måde, at denne rosé er hverken oksideret eller bærer med sig nogen som helst former for unoder, bortset fra den ikke smager af noget! Neutral igen: da jeg havde den i glasset, tænkte jeg på et køligt glas vand. Vandig: det var det indtryk jeg fik i januar og som jeg nu kan bekræfte.
At vinen er sluppet stort set uskadt fra tidens tand, er nok det eneste man kan undre sig over: måske fordi den er økologisk? Holdbarheden? Svært at sige men et år til burde den kunne klare. Velegnet til? Et distræt glas, når man ikke har andet på køl, til punchbowl, til studenterne hvis I er onde forældre og/eller de sidste på busruten og endelig ind i maden når opskriften kræver vin. Til det formål er denne Castel del Monte rosé ideel.
BIB OG ZEN VINEN
For nu at snakke om noget mere ”opløftende”, kan I glæde jer til de mange vine, der allerede er på lager og dem der er på vej.
Hverken I eller jeg kan få armene ned over Pietro Majnonis bag-in-box og for Tamellinis Soave 2023. Det var forventeligt, at den røde toskanske ville leve op til den traditionelle kvalitet, som Pietro har leveret i de sidste 40 år. Vinen i boksen er af gavn et mix af hans Chianti Superiore og Riserva, men loven tillader kun navnet 'Chianti' på vine, der aftappes på glas. Flere, der har købt og smagt, har allerede købt igen. Altid et godt tegn.
Tamellinis Soave DOC af den friske årgang 2023 har til gengæld været en stor overraskelse også for mig. Jeg vidste, at Tamellini brødrene er dygtige vinbønder og vinmagere, men en hvidvin hvor enkelheden er så gennemført, at den løfter vinen til et højere kvalitetsplan? Når det sker, kalder jeg vinen for en Zen vin. Det er for mig denne Soave.
Sidst smagt til en salat af blæksprutter, kartofler, selleri og kapers. Opskriften er nok for lang, for mine traditionelt… korte mails, men I kan altid få det tilsendt ved at sende en svarmail med teksten ”Polpo” i Emne/subject. Noget hurtigere både hvad beskrivelse og tilberedelse angår, er opskriften på den velsmagende ”blæksprutteringe i ovnen". Retten passer stort set sig selv.
INGREDIENSER: Blæksprutteringe (kan bestilles færdigskåret hos fiskehandleren). Små tomater eller hakkede tomater. Hakkede sorte oliven. Hakkede grønne oliven. Kapers. Basilikum. Rasp. Olivenolie. Salt. Peber.
ACTION: Alle ingredienser minus rasp i et fad. Bland det hele godt sammen og drys nu godt med rasp. Hæld olivenolien på og drys med salt og peber efter behag. Rusk godt sammen. Nu 20 minutter i en 200 grader varm ovn og... Buon appetito.
Vinen dertil? Aargh….: den I har og den I bedst kan li'. Zen-Soave er ikke helt ueffen:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/27-hvidvine/3942-2023-soave-doc-tamellini-maj25/
ENGROS OG CIRÒ MÅNEDEN
Ja, hvorfor ikke? Hvis I skulle have brug for et større parti vin, kan I altid spørge. Ved at skrive ENGROS i søgeboksen i webshoppen, vil I se hvilke vine/varer er aktuelle til engros prisen.
I denne måned er der to Ciró vine, fordi efter aftale med producenten kører vi juni måned som Ciró måned. Der er aftalt gratis fragt overalt i landet: det gælder ved køb af minimum 12 flasker gerne blandet fra Caparra & Siciliani. Gratis fragt gælder ikke Engros.
Hvorfor netop Ciró? Det er fordi vinene fra dette distrikt, som er et af Italiens ældste, trænger til at blive mere kendt. I de seneste år er der sket en lille revolution takket være en gruppe af unge producenter. De store etablerede Huse som netop Caparra & Siciliani har ikke været sene om at fange signalerne på fornyelsen og med den unge chefønolog Jacopo Vaggini i spidsen er der fremstillet en serie af virkelig interessante vine til stadigvæk meget fornuftige priser. Caparra & Siciliani (Siciliani er familienavnet: vinene er fra Calabria) kan levere hele ”pyramiden”: fra Ciró Classico (65,- kr.) til den nyfødte ”LICE” (billedet), et ambitiøst vinprojekt hvis mål er at bringe gaglioppo-druen helt på niveau med de bedste Barolo.
Hvis prisen er en indikator, så er vi godt på vej til målet. Indtil nu er LICE kun købt ”på tillid”. Har ikke smagt den og tilliden begrænser sig til 36 flasker: glæder mig til at smage den og fortælle jer, om vi er på vej til den Cirotanske syvende vinhimmel. Dyrk producentens mange vine her:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=caparra
PÅ VEJ
Den skønne 2019 Sangiovese Aquilotto var forsinket, men nu er den på vej ledsaget af sine to ”storesøstre”: 2022 Rosso di Montalcino og 2019 Brunello di Montalcino. Huset er nyt for os, men ønologen er den samme som i de sidste 14 år har arbejdet for Paradiso di Frassina, den med Mozart musik i vinmarkerne. Stilen hos ”Ørnebakken” Poggio dell’Aquila er den elegante, der forener fylde og holdbarhed med en harmonisk sangiovese hånd.
Fra VILLA FIORITA er der på vej den af jer (og mig!) meget værdsatte sauvignon Le Corti i to årgange.
SACROMONTINO, den med ølkapslen og de andre gode vine fra Charlotte Horton er også lovet på lager uge 25/26.
Det samme gælder de superlæskende Bianchetta Genovese og Ciliegiolo fra bakkerne bag det skønne Portofino.
Lidt længere skal vi vente på Lugi Romanos sicilianske vine, men uge 25/26 skulle alle vinene være på lager.
Alle forudbestillinger finder I her:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/
Ciao,
Carlo
ÅBNINGSTIDER PÅ LAGERET : Skovlytoften1, 2840 Holte
tirsdag den 4. juni: LUKKET
onsdag den 5. juni: ÅBENT 14 til 17
torsdag den 6. juni: ÅBENT 14 til 17
fredag den 7. juni: ÅBENT 14 til 17
Auguri Zia Bruna !!!
lørdag den 8. juni: LUKKET
søndag den 9. juni: ÅBENT 13 til 16
OBS! mandag den 10. juni: LUKKET / RAW WINE
tirsdag den 11. juni: LUKKET
onsdag den 12. juni: ÅBENT 14 til 17
torsdag den 13. juni: ÅBENT 14 til 17
fredag den 14. juni: ÅBENT 14 til 17
lørdag den 15. juni: LUKKET
søndag den 16. juni: ÅBENT 13 til 16