Er vi kommet videre ?

Kære Vinvenner,

Det tror jeg,

men der er stadigvæk plads til...forbedringer. Det var det, jeg tænkte på, da jeg stødte på følgende mail fra engang i marts 2002, ja, næsten 24 år siden.

"Min" (efterhånden: "vores"!) Lambrusco bliver nydt landet rundt. Det er en kendsgerning og jeg takker jer alle fra Gedser til Skagen (især i Skagens området går det stærkt med Lambrusco). Producenten Anselmo Chiarli er meget glad og skriver til mig:

"Carlo, det gælder om at få Lambrusco til at forlade tabu-området. Kan du sælge også mine tørre, røde Lambrusco??"

"Jeg tør godt importere dem - svarede jeg - men er der nogen, der vil købe dem af mig? Danskerne plejer ikke at være så glade for røde tørre vine, der bobler." Men så tænkte jeg inde i mig selv: "Danskerne ' hvem er ' danskerne'? Måske undervurderer jeg mine kunders dristighed og vinnysgerrighed. Måske tænker jeg ikke på, at der er et hav af kunder uden vinfordomme. Måske er tiden inde for at få Lambrusco ud af tabu-området.

Siden da er der gået et par flasker Lambrusco ud af lagerets dør, må jeg sige og jo, der er altid plads til flere "Lambruschisti", vinvenner der holder af Lambrusco.

MUTINA & CO

Mailen, hvis titel var ment som en udfordring "MACHO m/k søges" fortsatte med et tilbud på et forsalgspris på forskellige typer Lambrusco fra Chiarli, først og fremmest Gudedrikken MUTINA men også andre typer tørre Lambrusco.

Derfor fortsætter vi i bedste forudbestillingsstil med boblende glæde fra både Chiarli, der var den første til at aftappe Lambrusco i 1860, og fra vores fodboldven Tirelli, hvis oldefar startede salget af Lambrusco i Gualtieri i 1866. Det er ikke en dublet: Chiarlis Modena og Tirellis Reggio Emilia er to forskellige verdner når det gælder druer, vinstil og størrelsesforhold.

I får næsten en hel måned for at vise rettidig Lambrusco omhu og forudbestille i stor stil: både Anselmo Chiarli og Pino Tirelli beder mig hilse "dine Lambruschisti" mange gange !

Chiarlis MUTINA og andre vine finder I her:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=164+

Tirellis natmørke tørre STOPAI og andre vine finder I her:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=GUAL24

FOR AT IKKE ALT SKAL GÅ OP I LAMBRUSCO OG BRILLER.....

... længere nede i mailen får I den komplette liste over forudbestillingsvine, hvis frist er sat til søndag den 4. februar. I kender vinene og ved, at vi er i den landbrugsægte del af vinproduktionen. Formodentlig smager de også.... godt eller som en vinven fortalte mig, der havde smagt en Brunello 2006 fra Huset I-ved-hvilket: "Det kan være det er ikke den bedste, det kan være det er ikke den billigste men den smagte ondehylemig godt. Glæder mig til 2019"

De andre forudbestillinger, 30 forskellige vine, finder I længere nede i mailen og hvis I vil bestille forudbestillinger for sig og lagerførte vine for sig, så vil I gøre mit arbejde lettere, men ellers plejer jeg at finde ud af det, for det meste.

MONTEBETTI

Chianti Colli Fiorentini

"Godt" i sætningen "Godt samarbejde" mellem producent og importør betyder, at man finder ud af at overkomme eventuelle problemer. Guido Gualandi har tidligere haft problemer med både propper og aftapning af sine ellers gode økologiske vine. Det har mange vinvenner måtte sande og vi har oplevet livlig trafik af bytteflasker. Nu ny leverandør af propper og ny aftapningsprotokol: det betyder at de nye årgange af økologisk Montebetti Chianti smager som de skal: dejlige med al deres rustikke charme og dybe, kompakte druekarakter. Årgangene 2021 og Riserva 2019 er smagt og anbefales varmt herfra.

Giv jer tid til at finde Brunello "Kvær-tjek-ki-å" 2019 og professor Gualandis økoChianti blandt de 30 vine på forudbestilling her:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/

Ciao, Carlo

PS: Åbningsbilledets 12 røde vine fra 2019 henviser til EKSTRA MAILEN fra igår:

Det begynder at tynde ud med vine fra den gyldne årgang: 2019. Jeg taler ikke om de store Barolo, Brunello & Co, som er lige ved at blive frigivet, men om de mange gode vine, som flere af jer har vist at I sætter pris på.

Herefter en fin chance for at sikre sig en testkasse af røde 2019ere. Ved hver vin er der noteret, hvor mange flasker der er på lager lige nu:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/62-testkasser/3932-2019-den-gyldne-2019-guld19/

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGER: Skovlytoften 1, 2840 Holte.

  • lørdag den 27. januar: LUKKET
  • søndag den 28. januar: ÅBENT 13:00 til 16:00
  • mandag den 29. januar: ÅBENT 14:00 til 17:00
  • tirsdag den 30. januar: LUKKET
  • onsdag den 31. januar: ÅBENT 14:00 til 17:00
  • torsdag den 1. februar: ÅBENT 14:00 til 17:00
  • fredag den 2. februar: ÅBENT 14:00 til 17:00
  • lørdag den 3. februar: LUKKET
  • søndag den 4. februar: ÅBENT 13:00 til 16:00

Næste Ugemail Forrige Ugemail